Damen med det høje hår (og hvad du kan lære af den)

True story:

Sommeren 2012.

Vi bestiller bord på en fransk restaurant i Odense.

Jeg og nogle venner.

Det regner, da vi ankommer et par minutter før kl. 19.

Døren er låst.

Indenfor går et par tjenere rundt og gør klar. Tænder levende
lys, retter på de i forvejen perfekte hvide duge, og sådan du ved.

Kl. 19.03.

Det regner stadig.

Ikke voldsomt. Bare små støvede fugtige fnug, der sætter sig i vores nyfønede hår, så vi godt ved, at vi kommer til at ligne noget, der er løgn resten af den aften.

Oh well.
Sjit happens.

’Det er for dårligt, de ikke lukker os ind’, siger en dame med højt hår, som også står og venter på at komme ind.

Hun er i selskab med 5 andre.
Sin mand og 2 andre par.

Hun bliver ved:

’Det er simpelthen ikke i orden, det her. De kan jo SE, at vi står herude!’

Og hun bliver ved … og ved .. og ved …

Et par minutter senere bliver døren åbnet.

Vi bliver ledt hen til vores borde. Stemningen er høj i vores selskab. Vi glæder os til 6 retter med tilhørende vine – og til de samtaler, vi skal føre omkring bordet lige til de lukker. Det er sådan en restaurant, hvor man har bordet hele aftenen, du ved. Ikke noget med at blive prikket på skulderen af en stresset tjener, fordi man skal ud, så han kan få det næste hold ind.

Damen i det andet selskab, har også fået sit bord.

Vi kan stadig høre hende:

’Det er under al kritik, det her’.

Bl.a. bl.a. bl.a. bl.a.

Hun bliver ved:

‘Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Ikke at
lukke os ind, når han ku’ se, vi stod derude …’
Så sker det:

Tjeneren går hen til damen med det høje hår.
Kigger på hende uden at fortrække en mine.

Og så siger han:

’Jeg må bede dig og dit selskab om at gå’.

Hun: ’A hvad siger du? Nu har jeg da aldrig …’

Han: ’Jeg siger, jeg må bede dig og dit selskab om at forlade restauranten. Du ødelægger stemningen. Ikke kun for de andre gæster, men også for mig og mine kolleger’.

Der bliver helt stille.

Ikke bare omkring deres bord, men i hele lokalet.

Eneste lyd er støjen fra 6 stole, der bliver skubbet ud – og så lige damen, som brokker sig hele vejen hen til sit våde overtøj, og ud på gaden.

Farvel og tak.

(Der ligger en grillbar nede på hjørnet …)

* * *

Hvad det har med din e-mailmarkedsføring at gøre?

Alt.

For hør her:

På din e-mailliste har du også damer med højt hår.

Mennesker, der følger dig – læser dine mails – og brokker sig.

• Det er dem, der fx skriver til dig at ‘det, du lige har skrevet der, er så dumt, at du skulle tage at hoppe i Vejle Fjord med en tung sten om halsen’. (I kid u not – sådan en mail har jeg fået fra en læser. Den påvirkede mig så meget, at jeg skrev en hel mail om det. Den kan du genlæse her).

• Det er dem, der anmelder dig for spam, selv om de sjovt nok selv har skrevet sig op til at modtage dine mails, og bare kan afmelde sig med et enkelt klik.

• Det er dem, der brokker sig over, at du sender for mange mails
  … eller for lange mails … eller for hvad-ved-jeg-mails – the list goes on.

De har højt hår.

Og du skal sige farvel til dem.
Sende dem hen på grillbaren.

Det gør du ved at scrolle ned i det nyhedsbrev, de lige har
brokket sig over, og besvaret – og trykke på knappen ’afmeld’.

Har du ret til at gøre det?

Nej, du har ikke ret til at gøre det.

Du har pligt til at gøre det.

Hvorfor?

Fordi, de ødelægger stemningen i din restaurant.
De gør dig i dårligt humør. Og måske endda ked af det.
De får dig til at tvivle på, om du er et godt menneske.
Om du er dygtig nok.
Om du er interessant nok.
Om du er værdig nok.

Den tvivl. Den usikkerhed. Den skaber dårlig stemning.
Hos dig. Og blandt de læsere, som er glade for at følge dig.

Fordi, du begynder at ændre dit sprog, din tone, antallet
af mails osv. – for at undgå flere damer med højt hår.

Men, hør her, smukke:

Sandheden er, at du aldrig kommer til at undgå dem.

De er på enhver e-mailliste.

På min.
Og din.

Jo, de må gerne være uenige med dig.
Jo, de må gerne skrive og sige, de er uenige med dig.
Det er ikke brok. Det er dialog. Og det vil du gerne have.

Men du skal ikke finde dig i ureglementeret opførsel.

Eder, spam-anmeldelser og nedladende tale.

Afmeld dem.

Det gør sjovt nok dit nyhedsbrev mere værdifuldt.
Det gør pudsigt nok din forretning mere attraktiv at handle i.

Og det gør helt sikkert dig mere glad og tilfreds.

Hvem har nogensinde sagt, at bare fordi nyhedsbreve
er gratis, så har alle ret til at modtage dem?

Lad os slå den ihjel.
/C

Ps. Hvis du er bange for mennesker med højt hår, så skal du ikke e-mailmarkedsføre dig. Du vil modtage brokke-mails. Du vil modtage under-bæltestedet-mails. Du vil modtage spam-anmeldelser. Det kan du ikke gøre noget ved. Slip dem – og brug istedet din energi på at skabe hammer-godt indhold til dem, der gerne vil følge dig. Og købe hos dig.