LIVE + ONLINE TRÆNINGSFORLØB

Skriv som en pro - Kickoff-kursus & træningsforløb

Lær e-mail­ copywriterens bedste skrivetricks på 2 intensive kickoff­-kursusdage efterfulgt af 3 måneders online træningsforløb.

Skriv dig på venteliste
Din investering er 18.900 + moms
Betal på en gang og kom med for 17.900 + moms
(du sparer 1.000 kr)

Sæt turbo på dit sprog ­og få mere effekt af dine mails

I løbet af 2 intensive kursusdage og 3 hæsblæsende, lærerige og alt andet end kedelige måneder er din styrmand Danmarks mest erfarne underviser i at skrive markedsførings­kommunikation, der faktisk virker. Alt imens du lærer nyt, prøver nyt, selv opdager at det ikke er svært, når du kender teknikkerne og lykkes!

Vi begynder med et brag ­af et 2 dages kickoff­-kursus i København. Og så 3 måneders online træningsforløb. Her foregår al undervisning, sparring og udveksling digitalt,­ så du kan deltage uanset, hvor du bor i verden.

BONUS: Få personlig feedback på dine tekster fra Christina Klitsgaard!

Er det nu, du vil lære at skrive som en pro? Så har vi bygget det perfekte kursus­forløb til dig!

Ku’ det her godt være dig?

Du vil gerne sælge med dine mails (hvorfor ellers overhovedet skrive dem?)
Du har allerede en liste (stor eller lille) med læsere, som har skrevet sig op. Og du skriver også til dem på fast basis.
Men… Du savner (større) respons. Du savner (mere) salg.

Eller sagt helt enkelt: Du savner at mærke, at der ’sker noget’ når du trykker på send­knappen og fyrer din mail af sted til dine modtagere. Hvis du kan genkende bare en flig af dig selv i ovenstående, så har jeg 2 nyheder til dig – en god og en dårlig.

Den dårlige nyhed til dig, der ikke synes, dine tekster virker:

Dine læsere forstår sandsynligvis ikke dine mails. Eller hvad du vil med dem.

Beklager, men det er desværre et smertefuldt faktum, at alt for mange mails ryger direkte i affaldskurven fordi modtageren a) keder sig b) ikke aner, hvad du egentlig vil – og c) slet ikke forstår, at han har brug for det, du vil have ham til at interesse sig for.

Og det allerværste: Det bliver ikke anderledes, før du holder op med at tro, at det er dine læseres skyld … eller udsendelsestidspunktets skyld … eller farven på knappens skyld … eller produktets skyld. Det er din teksts skyld. Beklager, men det er sandheden.

Den gode nyhed til dig, der ikke synes, dine tekster virker:

Du kan lære at skrive ved hjælp af de metoder, professionelle e­-mail­copywritere bruger.

Og ikke bare skrive ’godt’, men så overbevisende godt, at det flytter – kliks, kunder og kroner. Allerede i den næste mail, du skriver og sender.

Jo! Også selv om du var dårlig til dansk i skolen. Eller aldrig rigtigt har skrevet andet end en indkøbsseddel. Eller hader at sætte kommaer.

Skriv dig på venteliste Praktisk information

Vi lover dig 100% værdi for pengene (og din tid), hvis du er...

Skriv dig på venteliste
  • Ansat med ansvar for e­-mailmarkedsføring, salgstekster eller community management i en større eller mindre virksomhed
  • Ansat med ansvar for salg, markedsføring eller kundeservice i en større eller mindre virksomhed
  • Ansat og af forskellige årsager uformelt ansvarlig for salg, markedsføring eller kundeservice
  • Ejer/leder i din egen virksomhed
  • Solo­selvstændig eller iværksætter
  • Et personligt brand som fx forfatter, foredragsholder eller ekspert
  • Nysgerrig efter at lære, hvordan du kommer til at skrive mere interessant og fængende – og dermed bliver i stand til at påvirke flere og bedre med dine tekster

Hvad er overbevisende copywriting egentlig? Og hvordan kommer det, du lærer her, til at forbedre al din kommunikation?

Når jeg siger, du skal lære at skrive ’sælgende’, så er det ikke på krejlermåden, hvor vi med slesk tale og slangeolie skal lokke Hanne til at købe en hest, hun faktisk ikke vil have.

At skrive sælgende – det, jeg her kalder overbevisende copywriting – handler om at tænke, før du skriver. Og på hvad mon? Din bundlinje?

Nej, på din modtager. (Bare rolig, det skal nok ende overbevisende godt på din bundlinje – i næste led).

At skrive sælgende er at tænke dig om, at sætte dig i din kundes sted og formulere dig, så hun uden at tænke over det får en klar oplevelse af, at du ikke spilder hendes tid, men faktisk skriver om noget, der ikke kun er relevant, men ligefrem… vigtigt. Sjovt. Brugbart. Afgørende. F*cking fantastisk.

Og det bedste ved det hele?

Det er ikke umuligt at lære, endsige svært at blive god til. Det er en personlig skrivestil, du udvikler, når du begynder at koble psykologi, ordforråd og temposkift med omtanke for og indsigt i den, du skriver til.

Hør her: Du kommer a­l­d­r­i­g til at skrive kedelige nyhedsbreve, mails, invitationer eller salgstekster igen, ever. Der er ingen vej tilbage. Når først du har fået den særlige rytme og præcision i fingerspidserne, bliver du kun bedre og bedre og bedre…

Men det kræver, at du ved, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det. Og det er præcis det, du lærer, på dette spritnye træningsforløb.

Skriv dig på venteliste Praktisk information

Når du har fundet din overbevisende skrivestil – og det lærer du på kurset – så…

Har din hjerne alle forudsætninger for konstant at udklække nye vinkler på det, du skal sælge. Nogle er sjove, andre er seriøse, alle er læseværdige. Du har ideer til nye nyhedsbreve på din telefon, på Post-its, med kuglepen på armen og bag på krøllede kvitteringer i bunden af din taske.

Har du fri forbindelse mellem den talende og den skrivende udgave af dig? Din og virksomhedens personlighed skinner igennem i dine formuleringer, og du mærker en god kontakt til dine læsere, når du skriver ­ som om de sad i rummet med dig og kunne høre dig tale begejstret.

Kort sagt: Dine e-­mails begynder for alvor at virke! Farvel til spildt arbejde. Nu kan du mærke, at de læser med derude. Dit ordvalg, dine sætninger, ja hele din skriftlige kommunikation, får dine læsere til at gøre nøjagtig det, du er ude efter: Læse mere, klikke videre, købe.

Skriv dig på venteliste Det siger andre om kurset

Praktisk information

Dit forløb består af 2 live kickoff­-kursusdage og et online træningsforløb de 3 følgende måneder.

Tid & sted:

De to kursusdage foregår live på
(ny tid og sted kommer) og består af undervisning med Christina Klitsgaard fra kl. 10­-17 og 9­-16.

Al undervisning, spørgetimer, feedback og udveksling i det efterfølgende træningsforløb foregår online – på kursussitet, i din indbakke, over telefonen og i en lukket gruppe på Facebook.

Du kan derfor følge træningsforløbet, når du vil, hvorfra du vil.

De 6 moduler består af:

  • en undervisningssession på 60 minutter, der genopfrisker vigtige pointer fra kickoff-kurset (fil til download, hør og se den, når du vil).
  • øvelser og udfordringer som hjemmearbejde.
  • en live Q&A­-session, hvor du kan stille spørgsmål til modulets temaer (foregår over telefonen som en telekonference og optages, så du kan høre eller genhøre den, når det passer dig).

BONUS:Personlig feedback fra Christina Klitsgaard

Som deltager får du også personlig feedback fra underviseren på 2 af de nyhedsbreve, du skriver i forløbet. Denne feedback leveres som en digital fil, du kan se og gense, når det passer dig.

Online træningsforløb, hvad betyder det?

Det betyder, at vi lægger undervisningsmoduler og arbejdsark klar til dig online, fordelt på 6 moduler over 3 måneder. Du kan dermed få direkte adgang til materialet, uden at flytte dig en millimeter.

Du kan sidde i Dronninglund eller Dubai, derhjemme, i sommerhuset, ved skrivebordet eller i fred og ro i mødelokalet.

Her er ingen mødetider eller kedelige kursuslokaler, du skal finde parkeringsplads foran, ja, du behøver ikke engang have sko på for at blive bedre og bedre og bedre de tre intensive måneder.

De 6 moduler kan du høre, når du det passer ind i din (arbejds­-)kalender. Vi sender dig et nyt med cirka 14 dages interval, men det er dig, der bestemmer, hvornår i løbet af de 14 følgende dage, du er klar til at kastes dig over indholdet (vores erfaring er dog, at du ikke vil kunne holde dig fra at gå i gang…)

De 6 Q&A­-opkald foregår live på et bestemt tidspunkt på hvert modul, men hvis ikke du kan afsætte lige netop den time i kalenderen, så kan du altid downloade og høre optagelsen senere.

Og du kan høre og genhøre modulerne og optagelserne af Q&A-­sessionerne når og lige så tit, du vil. Både under forløbet, men også meget senere, når du får lyst til at genopfriske det hele eller dele af det. Modulerne er dine for evigt, så tag den bare med ro og brug al den tid, du har behov for.

Forudsætninger for deltagelse:

  • Deltagelse på kickoff­-kursusdagene.
  • Computer med adgang til internettet.
  • Profil på Facebook (opret eventuelt bare en til dette formål).

Program for de 2 live-kursusdage i Vejle

Dag 1:

Kl. 10.00 – 11.00:
Lektion 1

Forstå de 8 – når du hører dem helt åbenlyse - årsager til, at en læser ikke reagerer på en mail (og alle andre tekster, du skriver, som du ønsker reaktioner på).

Allerede her, i dagens første lektion, får du læring for (ti)tusindvis af kroner. Du kommer til at tage dig til hovedet, og – endelig – forstå hvorfor flere ikke reagerer på dine mails.

Kl. 11.00 – 11.15:

Pause

Kl. 11.15 – 12.15:
Lektion 2

Jo, den er desværre god nok: Kun 80 procent af dem, der læser dine mails, forstår i virkeligheden, hvad du vil.

I denne lektion møder du de 5 bevidsthedsniveauer, dine læsere er fordelt på. Og du lærer hvordan du kan ramme alle 5 – i én mail. (Dine tekster – uanset hvad du skriver – bliver aldrig de samme igen efter dette modul).

Kl. 12.30 – 13.15:

Frokostpause

Kl. 13.15 – 14.00:
Lektion 3

10/90-skrivereglen, som kun de virkelig proffe kender og bruger: Lær den og se dig selv ’go pro’

Efter dette modul får du sandsynligvis lyst til at omskrive en del (muligvis alt), du nogensinde har skrevet, som dine kunder – og potentielle af slagsen – har skullet læse. Her får du en enkel, men afgørende skriveregel, du lige om lidt er blandt de få indviede, der kender.

Kl. 14.00 – 14.45:
Lektion 4:

Verdens nemmeste skrivemodel: De 5 ben, som enhver tekst skal bygges op efter – se her, hvor enkelt og nemt, du går fra jævn til bragende dygtig, blot ved at bruge modellen

En e-mail skal (kun) kunne 2 ting: 1) få din læser til at reagere – og 2) få din læser til at reagere – nu. I denne lektion lærer du hvordan du får det til at ske ved at bygge din tekst op efter verdens nemmeste (men desværre oversete) 5-trins model.

Kl. 14.45 – 15.00:

Pause

Kl. 15.00 – 16.40:
Lektion 5:

[Del 1] Ram dem i følelserne: De 18 afgørende emotionelle triggere, der får dem til at klikke, købe, skrive (eller ringe til dig).

Glem den logiske hjerne. Din kunde køber med reptilhjernen. I denne (for mange kursister mindblowing) lektion får du kørekort til de 18 mest afgørende emotionelle triggere. Brug dem i alt, hvad du skriver fremover – og se dine tekster ramme dine læser så tone-rent, at du kan aflæse det på din bundlinje.

Kl. 16.40 – 17.00:

Afrunding og spørgsmål.

Kl. 17.00

Tak for i dag – vi ses i morgen.

Dag 2:

Kl. 09.00 – 10.15:
Lektion 5 (fortsat fra dag 1):

[Del 2]: 18 emotionelle triggere, der får dem til at klikke, købe, skrive (eller ringe) til dig

Vi fortsætter arbejdet fra dag 1 med de essentielle emotionelle triggere. Her får du kørekort til de 18 mest afgørende emotionelle triggere. Brug dem i alt, hvad du skriver fremover – og se dine tekster ramme dine læser så tone-rent, at du kan aflæse det på din bundlinje.

Kl. 10.15 – 10.30:

Pause

Kl. 10.30 – 12.00:
Lektion 6:

90-minutters workshop med personlig sparring:

Sådan tilsætter du emotionelle triggere i netop din tekst (det er slet ikke svært. Bare vent og se).

Kl. 12.00 – 12.40:

Frokost

Kl. 12.40 – 13.15:

Evaluering på workshop

Kl. 13.15 – 14.15:
Lektion 7:

Emnelinjer og overskrifter: Modellerne, du skal kende og bruge – fordi, de allerede dokumenteret virker

Nej, du skal ikke sidde og stirre ind i en væg når du skal finde på en god overskrift eller emnelinje. Der findes modeller, du helt legalt må stjæle. Og det allerbedste: Vi ved allerede, at de virker. Her får du dem.

Kl. 14.15 – 14.35:

Pause

Kl. 14.35 – 15.35:
Lektion 8:

Bed om ordren i din tekst (ellers får du den ikke)

I denne lektion lærer du ’at bede om ordren’ i din tekst – uden at føle dig som en slibrig sælger. Lær a) hvad du skal skrive b) forstå hvorfor du skal det og c) hvordan du skal gøre det. Det handler om dit call to action – og lige her i din tekst ligger der svimlende resultater (pengesummer) og venter på dig. Du skal bare lige lære – hvordan.

Kl. 15.35 – 16.00:
What’s next:

Briefing på den skriveopgave, du nu skal gå hjem og løse – og som du får personlig feedback på af Christina Klitsgaard.

Kl. 15.35 – 16.00
What’s next:

Afrunding, spørgsmål – og tak for 2 fantastiske dage sammen!

Nu skal vi arbejde videre sammen i 3 udviklende måneder, så du holder snuden i sporet.

Program for det efterfølgende 3-måneders træningsforløb

Efter vores 2 live-dage sammen kan du glæde dig til et 3-måneders online træningsforløb. Datoer for forløbet kan du se herunder (bemærk, at alt bliver optaget og sendt til dig – så kan du ikke deltage live på alle moduler, kan du tage modulerne, når det passer dig).

Nye datoer kommer

[Uge 1: Træningsmodul 1]

I denne uge omskriver jeg dine og dine medkursisters emnelinjer og overskrifter – og viser dig a) hvad jeg har ændret b) hvorfor jeg har gjort det, og endelig c) hvad du kan lære af det

[Uge 2: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

[Uge 3: Træningsmodul 2]:

Liste-modellen: Sådan skriver du en bragende god mail efter verdens mest populære model (Hint: mange kender den – de færreste mestrer den. Det gør du efter denne lektion)

[Uge 4: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

[Uge 5: Træningsmodul 3]:

Testimonial-mailen som roadmovie: Sådan skriver du den, så din læser finder den både troværdig og fængslende fra første til sidste linje (+ 3 andre overbevisende måder at bruge testimonials på i dine mails)

[Uge 6: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

[Uge 7: BONUS]:

I denne uge giver vi dig ferie. Men bare rolig, vi slipper dig ikke. Du får en særlig bededags-bonus.

Nye datoer kommer

[Uge 8: Træningsmodul 4]:

Indvendings-metoden: Sådan spotter du din læsers tvivl, bekymringer og indvendinger – og sådan vender du dem til åbenlyse fordele, der skaber salg.

[Uge 9: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

[Uge 10: Træningsmodul 5]:

Skriv løs (også når du føler dig tom, træt og totalt uinspireret) – i dette modul får du en kaskade af indholdsmodeller, du altid kan hive frem, når du skal skrive som en pro. Plus selvfølgelig bunkevis af konkrete eksempler. Glæd dig.

[Uge 11: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

Juni:

[Uge 12: Træningsmodul 6]:

Stop med at skamme dig over at sælge! På dette modul træner vi intensivt den del af din tekst, hvor du skal ’bede om ordren’, dit call to action. Lær at bede om ordren uden at føle dig som en slibrig sælger (for det er du ikke) – og lær at gøre det rigtigt.

[Uge 13: Online telekasse]

Stil dit mest brændende spørgsmål og få min personlige mentoring.

Mød din underviser

“Jeg er tekstforfatternørd, så du ikke behøver at være det …”

Din underviser disse tre måneder er Christina Klitsgaard. Hun har arbejdet professionelt med copywriting siden 1994 – læg dertil for millioner af kroner praktisk erfaring med at bruge overbevisende tekstforfatteri som salgsstrategi på det danske marked.

Christina Klitsgaard er ekspert i strategisk e­-mailmarkedsføring. Hun har en fortid som reklamebureauejer og tekstforfatter – og er forfatter til flere e-bøger om e-mailmarkedsføring, ligesom hun også står bag Danmarks tre første (og eneste) onlinekurser i effektiv e-mailmarkedsføring.

På vegne af kunder i alverdens brancher har hun inden for de seneste 7 år solgt for mange millioner kroner – af alt fra hjertestartere og økovarer til selvudviklingskurser og franske møbler– alene gennem strategiske e­mails.

Læs, hvad tidligere kursister siger

Over 4.000 marketingfolk har de seneste par år videreuddannet sig med et eller flere af Christina Klitsgaards digitale kurser. Mere end 3.000 marketing­- og kommunikationsansvarlige har deltaget på et af Christina Klitsgaards live kurser og workshops. Her er, hvad deltagerne på de seneste live Skriv Som En Pro kursusdage sagde, da de kom hjem (bemærk: De har ikke deltaget i et efterfølgende træningsforløb, da dette er helt nyt).

F-A-N-T-A-S-T-I-S-K MetroXpress' marketingdirektør Mie skrev allerede på første kursus-dag en mail, der tjente hele investeringen i kurset hjem - før hun nåede tilbage på kontoret. (Gen)læs hele succeshistorien om Mie fra MX her >

Mie Bilberg
mxmedia.dk

Jeg vil anbefale SKRIV SOM EN PRO til alle, som vil have mest muligt ud af e-mail marketing, så det er ALLE virksomheder uanset størrelse og branche. Kurset er præcist lige så udbytterigt for den solo-selvstændige og startups som for kendte brands og C20-virksomhederne.

Henrik Ernst Hansen
henrikernst.com

Det bedste var, at det gik op for mig at det nok alligevel ikke er så svært. Det er jo bare at komme i gang. Alle de værktøjer og skabeloner har givet mig meget bedre overblik, så det er mere overskueligt at skulle kaste sig ud i.

Anne Kring
annekring.dk

Christina er ganske enkelt en fortryllende og meget inspirerende underviser. Jeg er dybt imponeret over, at Christina formår at formidle sin viden på et både fagligt højt niveau, men samtidigt meget underholdende.

Bo Aakjær
aakjaer.dk

Hvis der kun måtte eksistere ét kursus, om hvordan man skriver tekster, der får folk til at handle, skulle det være Christina Klitsgaards. Hun har sat ild til mine ord.

Ole Witthøft
system-audio.com

Christina Klitsgaard er en formidabel underviser. Hendes undervisning er meget struktureret og tilrettelagt sådan, at man får mest muligt ud af det. Christina brænder for at skrive nyhedsbreve, og det smitter. Hele kurset og undervisningsmaterialerne var super tjekket.

Anne Præstegaard
nizeequipment.com

RIGTIG god og ildsprudlende formidling - jeg underviser selv og sætter stor pris på at opleve en underviser, der kan tryllebinde sine kursister med sin indlevelse. Du underviser ikke bare i e-mail marketing - du ér e-mail marketing!

Claus Rump
riveronline.dk

Det var et fantastisk kursus, kort og godt. SKRIV SOM EN PRO rangerer højt blandt mine Top 5 kurser of all times! Christinas formidlingsform er er fantastisk som hende selv, alvidende, selvsikker med humor og et godt mix af teori og cases.

Flemming Christensen
agilers.eu

”138.000 på de første to mails efter kurset - yes!” Coach og uddannelsesleder Liselotte Ellegaard havde svært ved at få armene ned efter PRO. Tre dage efter kurset havde hun solgt for 46.000 på sin første mail. Og samlet har de første to mails indbragt et salg på 138.000 kroner. (Gen)mød hende her >

Liselotte Ellegaad
mindfulsolutions.dk

Halleluja! Du er SKIDE DYGTIG, og det har virkelig været en sand fornøjelse at blive undervist af dig.

Carina Svendsen
kenddinepenge.dk

Det er altafgørende, at man på kurset får lov til at skrive sin egen mail og få brugt teorierne i praksis. Det er netop det, jeg har manglet på andre kurser. Jeg vil anbefale SKRIV SOM EN PRO til alle, der har brug for at forbedre deres skrivestil.

Line Schartau Brandt
Copenhagen Business School - cbs.dk

Selv folk, der har skrevet og arbejdet med kommunikation i over 15 år som jeg selv, kan få masser af inspiration på dette kursus.

Marie Louise Pedersen
Selvstændig hos lounge44.dk, Ekstern lektor v/ Aarhus Universitet, Censor, erhvervskommunikation (danske universiteter)

Det at få feedback på mine egne tekster var uden tvivl det allerbedste!

Birgitte Sofie Pram
howden.com

V-e-r-d-e-n-s-k-l-a-s-s-e!

Michael Bang
Tekstforfatter hos bigum.co

”Vi har fordoblet salget af hundefoder med e-mails” To små rettelser – mere skulle der ikke til for at fordoble salget med mails i Eriks webshop, hvorfra han sælger hundefoder. (Gen)læs hele Eriks succeshistore her >

Erik Aalund
Ejer af Gilpa.dk

”Det bedste? At min chef blev mundlam over salget” Sådan sagde Anne Kathrine, marketingkoordinator i CRECEA efter kurset. Hun gik direkte hjem i virksomheden og skrev 3 mails, som solgte flere konferencebilletter end nogensinde før. (Gen)læs historien om Anne Kathrine (og hendes chef) her >

Anne Kathrine Ørnstrup
Marketingkoordinator i CRECEA

”Teknikkerne fra PRO har løftet alt – også vores PR” Irene, som driver eget Fitnesscenter sammen med sin mand, bruger teknikkerne fra PRO til at løbe med al medieomtalen lige foran næsen på centrets 16 direkte konkurrencer. (Gen)mød Irene her >

Irene Hyltoft Thomsen
Ejer af fitnesscenter

”Det virker! Også for restauranter! Vi fik 70 bookinger på 2 mails” Kokken Kim og hans kolleger fra Brobygårds Køkken fik travlt, da han lancerede sin første kampagne med e-mails efter PRO. Faktisk måtte de tage en ekstra sal i brug, for at få plads til alle gæster. (Gen)hør Kims egne ord her >

Kim Lei-Jensen
Kok hos Brobygårds Køkken

”Jeg gik direkte hjem og solgte 50 online-kurser” Kan man sælge onlinekurser i personlig stil med e-mails? Ja da! Stylist Christina Wedel fik for alvor hul på salget efter PRO. Genlæs interviewet med hende lige her >

Christina Wedel
Stylist og female test driver

Spørgsmål til Skriv Som En Pro?

Hvis der er noget, du mangler afklaring på, inden du kan beslutte dig, så tøv ikke med at sende os en e­-mail på hello@weloveemails.dk. Du kan også stille spørgsmålet direkte på vores Facebook­-væg her