2 år siden

Næsetip-princippet: Hæv din åbningsrate med denne simple øvelse

Tidsforbrug: Få minutter. Pris: Nul kroner.

Sådan hæver du åbningsraten allerede i din næste mail
(uden at købe et kursus hos mig)

Hvad skal jeg skrive …

Hvad skal jeg skrive …

Hvad skal jeg skrive …

 

Kender du det?

Altså når du skal forfatte din emnelinje?

Du er ikke alene.

Det er svært.

Du har kun få tegn at gøre godt med.

Prøv fx at se den her fra min indbakke:

‘Premiere i dag’ er de eneste 3 ord, jeg kan se.

(Det, der står nedenunder ‘Jennifer Garner tager på camping …’ kaldes en preheader. Her har du lidt flere ord at gøre med. Og det er rigtig godt for dig og din emnelinje).

Men tilbage til emnelinjen:

Hvis du – ligesom alle andre, der tager deres e-mailmarkedsføring seriøst – kæmper med at hitte på nye opfindsomme emnelinjer, der kan få dine læsere til at gide blive ved med at åbne dine mails, så har jeg et gratis – og effektivt – råd til dig:

Brug næsetip-princippet.

Det er super simpelt:

1) Stik næsen ind i maskinrummet i dit e-mailprogram.

2) Lokaliser de sendte mails, som har højest åbningsrate.

Du kan fx tage:

? De 5-10 mails med den højeste åbningsrate i løbet af de sidste 3 måneder.

Eller:

? De 20-30 med den højeste åbningsrate i løbet af de sidste 6 måneder.

? Du kan også gå ‘all in’ – og gå et helt år tilbage.

Udarbejd nu en liste med disse emnelinjer.

Laminer den og hæng den over dit skrivebord.

Hvorfor?

Fordi, dine mest åbnede mails, siger en hel masse om, hvad
lige nøjagtig dine læsere gerne vil læse om i netop dine mails.

* * *

Ja, jeg underviser (bl.a.) i hvordan du skriver fængende emnelinjer.

Ja, du kan komme endda rigtig langt med de helt rigtige teknikker.

Men alt for mange e-mailmarkedsførere overser, at
de har en del af svaret lige ud for deres egen næsetip:

I deres egen data.

Når du udfører denne simple øvelse vil
du med 99,9% sikkerhed se et mønster.

Der er ord, dine læsere reagerer stærkere på end andre ord.

Og de ord viser dig, hvad de gerne vil have (mere af).

Fx kan jeg i mit e-mailmaskinrum se, at mine åbningsrater stiger når:

1) Jeg sætter et menneskenavn forrest i emnelinjen (nej, jeg mener
ikke læserens eget navn, men bare et eller andet menneskes navn).

Psykologien er i øvrigt enkel nok:

Mennesker reagerer på mennesker.

Det er årsagen til, at jeg fx kan få dig til at åbne en mail om en, der hedder
Pia, selv om du måske hedder Jan Ulrik og ikke engang kender nogen Pia.

2) Når jeg skriver om ting, der er gået helt galt.

(Oh, det er også altid god underholdning, ikke?)

3) Når jeg skriver klart og direkte.

(Fx er en af mine mest åbnede mails en mail, der
hed: ‘Sådan skal du skrive dit nyhedsbrev i 2017’.

* * *

I en webshop, der sælger fysiske produkter, kan billedet se helt anderledes ud.

Fx bad jeg engang en dansk webshop
om at udføre præcis den her øvelse.

De sælger herretøj.

Og deres læsere reagerede stærkest på ord som:

Fri fragt

Spar

Kun i dag:

Udsalg

Nyhed:

Tilbud:

* * *

Min pointe her:

E-mailmarkedsføring handler om relationer.

Ikke to e-maillister er ens.

(Og gisp, hvor ville verden være kedelig, hvis de var, ikke?).

Åbningsraterne for dine emnelinjer er ikke bare tal.

De er et udtryk for din relation til dine læsere.

Og for hvad de vil have af dig.

* * *

Så:

Er du klar til at se dine åbningsrater stige?

Samtidig med, at du gør dine læsere glade?

Så frem med næsetippen og ind i dit system.

Det koster dig nogle minutters arbejde.

Men nul kroner.

/Christina 

* * * 

Ps. Ja, du kan også få din åbningsrate til at stige gevaldigt på utallige andre måder – fx ved at segmentere dine mails. I sidste uge sendte jeg en segmenteret mail til kun en gruppe af læserne på nyhedsbrevet her.

Prøv lige at se åbningsraten:

 

Og klikraten:

 

 

Mailen røg ud til kun 50 læsere.

Emnelinjen var:

Du står på ventelisten.

Det var de 50, som var kommet for sent til at få en plads på SKRIV SOM EN PRO
-kurset i januar, og som havde skrevet sig op på ventelisten til at få besked om næste hold.

Det hold har vi nu oprettet.

Det kommer til at ligge i marts.

Antal solgte pladser på den ene mail:

11

Pladser tilbage lige nu på marts-holdet:

3 >

Og ja, det kursus handler netop om at skrive,
så flere både åbner, læser, klikker og konverterer.

For åbningsraten er én ting.

Konvertering en helt anden.

Men …!

Du behøver ikke at tage på kursus hos
mig for at mestre næsetip-princippet.

Det kan du udføre for nul kroner.

Og uden at flytte dig fra den stol, du muligvis sidder på.

Fx lige nu.

God fornøjelse med det!

Og god efterårsferie (hvis du – åh – er en af de heldige, der har fri i denne uge).

 

Pps. ‘Skriv som en pro’-juni-holdet er eksklusivt for vidensformidlere og for virksomheder, der sælger service og/eller produkter/ydelser forbundet med rådgivning. Er du i tvivl om du eller den virksomhed, du er ansat i, er i målgruppen, så spørg: Det kan du gøre ved at trykke besvar til denne mail og fortælle mig, hvad du/I tilbyder.

Gør som over 12.000 andre

Få viden, værktøjer, trends og tricks til dine e-mails. Plus (vanvittigt gode) tilbud - og først besked om nye kursusdatoer.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik