2 år siden

Hvad er forskellen på at bruge Facebook og nyhedsbreve? Se mine (salgs)tal her

“Ha ha, Klitsgaard – du sælger kurser i e-mailmarkedsføring,
men markedsfører dig da ret så heftigt på sociale medier”.

Sådan sagde … – skal vi kalde ham Karl Smart – som jeg løb ind i på en konference.

Du kender typen:

Triumferende i blikket.

Håret tilbage.

Pegefingeren helt oppe i fjæset på mig.

Jeg var ‘afsløret’, mente Karl-Klog.

Og ‘utroværdig’, blev der vist også sagt.

* * *

Karl har ret.

Altså i, at jeg også markedsfører mig på sociale medier.

Jeg har 6.460 følgere på min ‘weloveemails’-Facebookside.

Og så har jeg lige rundet 2.900 følgere på Instagram. 

Og jeg elsker at dele ting og sager begge steder.

Men Karl har misforstået én væsentlig ting:

E-mailmarketing og sociale medier er ikke et ‘HA! Enten eller’. De to medier har to vidt forskellige opgaver. Præcis som en gryde har én opgave – og en grydeske en anden.

Lad os lige give Karl det mini-kursus, jeg ikke orkede at give ham den dag på konferencen. (Der var kage, og jeg kunne godt se på køen, at her skulle man holde sig til, hvis man ville have en af de der lækre med lyserød glasur og krymmel, der gik hurtigst).

 

***

Her kommer mini-kurset, jeg ikke fik givet Karl (jeg vil meget hellere give det til dig, nemlig):

Sociale mediers opgave er:

At brande dig og den virksomhed, du enten driver eller er ansat i.

Her kan du og dine følgere:

Være sociale – I kan se og føre samtaler med hinanden.

Din opgave på dine sociale medier er den her:

Giv dine følgere dopamin-kick.

– “Do-pa-hvaffor-noget, sagde du?

Dopamin-kick, sagde jeg.

På sociale medier hænger vi ud for at blive underholdt. Når du leverer indhold, der får dine følgere til at grine, smile eller tænke: ‘Nuerh, hvor flot, sødt, rørende, spændende, hyggeligt’, så udløses der et signalstof i hjernen hos din følger, der giver en lykkefølelse. Lidt ligesom når du har spist et virkelig lækkert måltid mad. Eller købt nye sko – oh, the joy!

Så helt kort:

Du er dopamin-pusher.

Altså på sociale medier.

Hvis du ikke tror på mig, så lad mig vise dig nogle tal.

Prøv lige at se det her opslag fra min Facebookside:

Ja, jeg ser ufattelig dum ud.

Men løb med pointen:

Jeg laver et opslag på Facebook – altså på min faglige Facebookside – der handler om, at jeg er på vej ud at undervise, og har fået en plet på min t-shirt. Hvor banalt kan det blive, kan man godt lige spørge sig selv, ikke?

Men tjek lige: BOOM: 205 likes og 54 kommentarer.

Hvorfor?

  • Fordi det er sjovt.
  • Fordi de føler sig underholdt.
  • Fordi det er ekstra sjovt at se andre (i det her tilfælde mig) dumme sig.

= Dopamin.

 

Vi går lige videre til et andet opslag:

(Følg med – der er en pointe, ellers viste jeg det ikke).

I opslaget her (som var pænt langt) fortalte jeg en anekdote fra en oplevelse, jeg havde haft, da jeg havde været i STARK tidligere samme dag. Ekspedienten fortalte mig en fantastisk historie om en gammel dame, der selv havde renoveret sit kolonihavehus. Dét blev til et fagligt opslag på min Facebookside, hvor jeg gav mine følgere tips til at bruge anekdoter i deres e-mails.

Bemærk igen engagementet: 201 likes. 

Hvorfor?

Fordi de elskede historien om ‘Elna’, der først renoverede sit eget kolonihavehus – og bagefter købte naboens for også at give det den helt store tur.

= Dopamin.

Bliv hængende, for nu kommer vi til den ene ting, der ikke er opgaven på sociale medier:

SALG!

Sociale medier er ikke bygget til at være et sted, vi sælger.

Du får lige et stykke bevismateriale:

Se lige her hvordan mine 201 og 205 likes styrtdykker til …. – små 25 likes i dette opslag:

Kan du se, hvad opslaget handler om?

Korrekt: SALG!

Det er der sgu ikke meget dopamin-lykkefølelse i.

 

Absolut sidste opslag, du skal se – for der er en vigtig krølle her:

I dette opslag kombinerer jeg underholdning med salg.

Så går det lidt bedre:

78 likes alligeveller.

Udover 78 likes så får jeg faktisk også reelle salg ud af opslaget ovenfor.

Her er et skærmbillede fra mit maskinrum:

5 solgte kurser på opslaget = 5.000 kroner i kassen.

* * *

“Hov! Stop! Nu forstår jeg ingenting, Klitsgaard – sagde du ikke lige, at sociale medier ikke duer til salg?”

Jo, det sagde jeg, og det skal forstås sådan her:

1) Sociale medier er primært designet til dopamin-indhold.

2) Hvis du formår at give din læser et dopamin-kick sammen med dit salg, så kan du godt sælge … lidt.

Men hvis du vil sælge meget, så skal du bruge et medie, der er bygget til præcis den opgave: At sælge.

Gæt, hvad det medie hedder:

Korrekt: E-mailmarkedsføring.

Se med her:

Få dage efter mit ‘Det er sgu for billigt’-salgsopslag på Facebook puttede jeg nøjagtig samme budskab ind i en e-mail og sendte den ud til læserne af mit nyhedsbrev.

Mailen så sådan her ud – måske husker du den:

Og hvad skete der nu?

Det her:

Samme budskab.

Leveret i en e-mail.

Resultat:

 38 kurser solgt på én e-mail.

= 38.000 kroner i kassen.

(Og så har jeg endda for retfærdighedens skyld trukket den bog fra, som også blev solgt den dag).

* * *

Så kære Karl

Jeg bruger i dén grad sociale medier.

For jeg elsker at hænge ud med mine følgere.

Men min salgsmaskine er min e-mailliste.

Når jeg sælger for 5.000 på Facebook, så sælger jeg for 38.000 i en e-mail.

Og ja – en e-mail skal også kunne levere et dopamin-kick (for ellers gider ingen at læse hverken dine eller mine mails – men dén lektion tager vi en anden gang. Fx her >).

For nu, så tag det her med dig:

  • Sociale medier og e-mailmarketing har hver sin opgave.
  • Hvis du lige nu KAN sælge på sociale medier, så skynd dig at bygge en e-mailliste.
    Så skal du bare se løjer på din bundlinje.
  • Brug begge kanaler – men brug dem til det, de er bygget til. I samspil er de fantastiske.

* * *

Grin bare videre, Karl.

Men jeg smutter nu.

Jeg har lyst til en hindbærsnitte.

Og måske deler jeg et billede af den på Insta.

#dopamin

/Christina

 

Ps. Vil du gerne sælge med e-mails, men har du lige nu ikke en e-mailliste med læsere?

Bare rolig – dér er vi alle startet.

I onlinekurset TURBO1000 lærer du, hvordan du bygger en e-mailliste, du kan leve (godt af).

Se kurset her >>

Og får du lyst til at komme igang nu-nu, så leveres det til dig i samme øjeblik, du har købt. Du beholder din adgang, og kan se alle moduler og lektioner i dit eget tempo, og alle de gange, du lyster.

Gør som over 12.000 andre

Få viden, værktøjer, trends og tricks til dine e-mails. Plus (vanvittigt gode) tilbud - og først besked om nye kursusdatoer.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik