1 år siden

QUICK-GUIDE: Sådan skriver du en fed e-mail på 4-7 linjer

Vildt gæt nr. 1:

Det er ikke altid, du har tid til at skrive en e-mail.

Vildt gæt nr. 2:

Du kan blive direkte dårlig af at logge ind i dit e-mailsystem og konstatere, at det, du troede var en 2-3 uger siden, er … 3 (!) HOLY SHIT måneder (!) siden (!)

Vildt gæt nr. 3:

Du gad godt, at de e-mails bare skrev sig selv.

Løsning:

Send en e-mail, som en anden har skrevet.

1-2-3:
Sådan her gør du:

1) Find en mail i din indbakke, du selv har modtaget

Led efter en e-mail, der er relevant for læserne på din egen e-mailiste. Sådan en e-mail, hvor du tænker, at ‘den gad jeg denondelynme godt selv at have skrevet’. (Ja, sådan en, du er lidt misundelig over, at en anden har fundet på). Jeg er tit misundelig. Så grim er jeg. (Men hey – det går over igen. For det meste).

Her er en mail, jeg lige har fundet i min indbakke

(Du skal ikke læse den – bare se den)

Det er Sleeknote, der har sendt mig den. Og den er helt ærlig irriterende god. Den handler om, hvordan du hæver dit BLACK FRIDAY e-mailsalg. Sådan en mail burde jeg jo dybest set have sendt dig, eftersom du har skrevet dig op til min e-mailliste for netop at blive klogere på e-mailmarketing. Problemet er bare, at nogen kom før mig.

Nå – videre, tjek lige den her del af mailen fra Sleeknote, jeg har sat en rød ring om:

(Du behøver stadig ikke at læse det, der står).

Sleeknote linker i deres mail til et super nyttigt blogindlæg, de garanteret har brugt timer på at skrive og finde eksempler til. Tror du, at de vil være kede af, at jeg deler linket med dig og næsten 14.000 andre e-mailnørder her i min mail? Nej, vel?

(Gid, man var affiliate – I’m not. Yet …)

Det bringer mig til næste trin – yes, vi
nærmer os pointen med de 4-7 linjer nu:

 

2) Put nu linket i din egen mail

Se her, hvordan jeg nu giver dig linket til Sleeknotes indhold i deres mail:
Use These 9 Types of Black Friday Emails to Drive More Sales in 2020.

(Hvis du undrer dig over, at der i Sleeknotes mail var 3 links, og her kun ét, så skyldes det, at Sam fra Sleeknote har linket til det samme blogindlæg 3 gange i samme mail (oh, that’s clever).

 

Her er linket i stor udgave, hvis du lige nu sidder ved en lille
skærm – så er det nemmere at ramme med din pegefinger:

Brug disse 9 typer Black Friday E-mails til at hæve dit salg i 2020 >

Sidste trin:

3)  Skriv 4-7 linjer fra dig til din læser – og send til din egen liste ?

Når du har smidt linket ind i din mail, så skal du kun én ting: Fortæl din læser, hvorfor du sender det link. Det kan du gøre på 4-7 linjer (inklusive ‘Hilsen ).

* * *

Her er lidt emnelinje-ideer til dig, så behøver du ikke selv finde på den del:

1. Den her ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet

2. [Navn] har skrevet den mail, jeg har overtænkt i 3 uger ?

3. [Navn] har skrevet en bedre mail end mig (det skal ikke skille os ad)

4. Tjek lige den her ud

5. Jeg kom for sent til møde, da jeg fik den her mail (så god er den)

6. 3 ting, jeg ikke vidste, før jeg læste det her

Så altså:

1. Ind i indbakken med din næsetip

2. Del et link til en fed mail

3. Skriv et par linjer om hvorfor, du deler

– Ship it

/Christina

Ps. Du kan selvfølgelig også snildt linke til dit eget indhold – fx dine 3 bedste blogindlæg, dine 3 mest populære opslag på Insta eller Facebook, x-antal bøger, du har læst, og vil anbefale – … eller noget. Nu jeg tænker over det, er det fx lidt skørt, at jeg ikke har sendt en mail med et link til den podcast, jeg har startet med min kollega Trine.

PODCAST-DISCLAIMER:
Vi aner egentlig ikke, hvordan man podcaster – vi sidder bare hjemme i min stue og snakker og drikker Pepsi Max (så er du advaret). Men vi har rundet 16.956 afspilninger allig’wl – og i går aftes lå den nr. 5 på Marketing. Det kan godt være, det i virkeligheden ikke er særlig stort. Det ved vi faktisk ikke. Vi kan bare godt lide at trykke ‘record’ og snakke om onlinemarkedsføring (af onlinekurser) – men vi snakker også om iværksætteri. Og om e-mailmarketing. Bare fordi det er svært at lade vær’. I den her episode taler vi fx om svinere – du ved, ting, folk kan finde på at skrive tilbage til dig, når du sender en e-mail. 

Gør som over 12.000 andre

Få viden, værktøjer, trends og tricks til dine e-mails. Plus (vanvittigt gode) tilbud - og først besked om nye kursusdatoer.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik